Mindehøjtidelighed for Ruth i Ugilt Forsamlingshus

2009-07-11T00:00:00+00:0011. juli 2009|Kaj og familien|

Vi var i dag til mindehøjtidelighed i Ugilt Forsamlingshus i anledning af min søster Ruths dødsfald.
 

Hun tilbragte sommeren i sit hus i Sverige sammen med John, der ejer nabohuset. Hun døde på vej til Varberg Sygehus – 74 år. Hun blev obduceret den 1. juli. Jan René og John har besluttet at afholde tre mindehøjtideligheder på følgende måde:

  • I Sverige i Gunnarp Kirke lørdag den 4. juli – fortrinsvis for svenske naboer
  • I Vendsyssel i Ugilt Forsamlingshus lørdag den 11. juli – for den jyske familie m.fl.
  • I København i gården ved hendes lejlighed lørdag den 18. juli mellem kl. 13-15 for tidligere arbejdskollegaer, naboer og familie.

   

 

   

 

I Ugilt fortalte Jan René og John om moderens livsforløb fra Linderum, Sønderjylland, Oslo, København, Godthåb på Grønland og København. Herunder om sygdomme, ferieoplevelser på Mauritius m.v., pianist på Valhalla osv.
 
Efter kaffe, rullepølse og hjemmebagt kringle fortalte jeg lidt om hendes glæde ved at komme til Vendsyssel, hvor hun følte stor tilknytning til egnen og familien. Jeg kunne også fortælle om hendes store glæde ved musik. Hun var selv en strålende pianist og kunne også matche harmonikaen.

 

Jeg var så heldig at være til Bindslev Harmonikatræf sammen med hende, hvor vi oplevede Jacob Gades oldebarn Filip Gade på harmonika med hustru Gia på vilolin. En fantastisk oplevelse, som alle var vildt begejstrede for. Dog gik Ruth fuldstændig i ekstase, da en svensk  harmonikaspiller, Kjeld Anderson, optrådte solo og spillede alle de gamle svenske melodier. Han spillede med en glæde og entusiasme, som jeg aldrig har set før eller siden. Da han til sidst smed skjorten og stod med bar overkrop og svingede den store klaverharmonika, fuldstændigt badet i sved, overgav hele teltet sig ved, at alle klatrede op på bordene og sang med. Det var en kæmpeoplevelse for Ruth og alle vi andre.
 
Jeg kunne også fortælle om hendes 25 års jubilæum ved Rigstelefonen. Lilly og jeg var inviteret og blev deltagere i den største reception, jeg har set. Og det siger ikke så lidt. Det startede nemlig med, at øverste etage blev lukket kl. 11.00. Så gik alle til receptionssalen og festede med Ruth i en time. Derefter næste etage, og sådan fortsatte det hele dagen. Hver etage med egne sange og underholdning. Baggrunden for al festivasen var, at Ruth havde været tillidsmand i mange år og dermed været igennem en årlig nedskæring af personalet fra 2200 til man på dette tidspunkt var nede på 600. Som bekendt blev det hele afviklet, og Ruth gik på pension.

Hun har levet for Jan René og John, men drengene har sandelig også levet for deres mor. De har bl.a. bidraget på alle måder i alle de år, hun har været syg og deres indsats i forbindelse med dødsfaldet er enestående. Stor tak for det.