The New Cantilena i Hune Kirke – Vendsyssel Festival 2009

2009-07-16T00:00:00+00:0016. juli 2009|Kaj og familien|

Efter Nicki Sørensens flotte etapesejr i Tour de France drak vi 2 flasker Vittel, inden vi kørte til vestkysten for at overvære koncerten i Hune Kirke med The New Cantelina: 3 unge musikere fra Rumænien:

  • Eugen Morarita, vilolin
  • Adrian Mardan, guitar og
  • Horatio Roma, fløjte. 

De er alle tre uddannet på konservatoriet i Timisora, Rumænien. Det viste sig at være rigtigt, det der stod i programmet, nemlig at de byder på musik på en unik og intens oplevelse, og et særkende for dem er, at man som tilhører bevæges tæt ind på musikken og dens udøvere, der hvor tonerne bliver til.

 

   

 

I første del spilledes dejlige udgaver af Vivaldi, Schubert, Dvorak, Granados, Bartok, Mordan og Piazzola. Via et besøg på Læsø var de blevet gode venner med Anders Koppel og spillede et lille nummer kaldet saltkrystaller, der vakte stor bifald. Sluttede første del med et potpourri af Rumænske sange.

 

Anden del blev en forrygende opvisning i Rumænsk folkemusik, der fik den fyldte kirke i sving med taktfast bifald og ekstranumre. De var nok værd at køre langt efter, og vi kommer gerne igen næste år.

 

   

 

Kl. 22.00 præcis kørte vi fra Hune og havde en flot køretur gennem Vildmosen, Luneborg Kro, Brønderslev, Øster Vraa, og jeg kom til at tænke på artiklen i kirkebladet for Vestkysten, skrevet af sognepræsten i Børglum Niels Clemmensen:

 

SOMMER

 

Selv om hver årstid har sin egen kvalitet, er der noget ganske særligt ved sommeren. Det er grønt. Man går ud uden at tænke på overtøj. Aftenerne er lange og lyse – sommetider også lune.

 

Sommeren kalder på udendørs aktiviteter af alle slags. Havefolket nyder frugten af forårets indsats. Der er sæson for ture i skov og på strand. Der er kun een ting, der er bedre end en dag på stranden: Det er en aften på stranden med den helt særlige stemning, der er, mens solen går ned i havet.

 

I naturen udfolder der sig et liv uden lige. Det summer og kryber overalt. Fugleungerne skal ikke bare lære at flyve. De skal lære at klare sig selv på alle måder, inden det om nogle måneder går løs med den lange tur til de varme lande. Lidt regn, lidt varme, lidt sol og det skyder op af jorden i en fart. Blomsterpragten er som en eksplosion af skønhed, duft og farver. Det er livsbekræftende ud over alle grænser.

 

Det er, som om man bliver grebet af ærbødighed, når man bliver overvældet af naturens skønhed. Man fornemmer en magt bagved, som både er god, stærk og mild. Man fornemmer med andre ord Skaberen selv i sin overvældende storhed.

 

PS. Hvorfor er der ikke Vendsyssel Festival koncerter på LÆSØ?