Verdensballet i Skagen – Den tilsandede Kirke

2009-07-21T00:00:00+00:0021. juli 2009|Kaj og familien|

Præcis kl. 17.45 blev vi afhentet af Inger og Jes i deres Maxda 6 stationcar, der blev læsset med jakker, trøjer, filtsæder, madkurve, køletasker m.v. for at køre til Skagens tilsandede Kirke, hvor operasanger Jens-Christian Wandt for andet år, havde taget initiativ til at arrangere et gæstespil af The Royal Ballet of London.

 

   

 

Forestillingen startede kl. 20.00, så vi havde god tid til at fortære Ingers hjemmelavede sandwich, der forsvandt som dug for solen nedskyllet af skruepropvin fra New Zealand.

 

Vinden var frisk fra vest, men solen skinnede fra en skyfri himmel. Rammerne var hermed næsten ideelle, så vi måtte give Jens-Christian Wandt ret i, at vi skulle overvære verdens bedste balletdansere på Danmarks smukkeste sted.

 

Han præsenterede aftenens program og havde selv sammen med Holmens Herrekvartet og Ole Schousboe på klaver lejlighed til at synge O Solo Mio og i Danmark er jeg født, der gav stort bifald.

 

   

 

Vi blev herefter præsenteret for ballet af verdensklasse anført af den rumænsk fødte Prima Ballerina Alina Cojocaru, der er en af verdens mest efterspurgte balletdansere. Hendes balletkjole var specielt designet af Copenhagen Fur, der er hovedsponsor for forestillingerne. De havde påsyet fine kanter af hvid mink på den yndige kjole og det med et meget smukt resultat.

 

Alinas faste partner, både på scenen og privat, er Johan Kobborg, og han havde som kunstnerisk leder sammensat aftenens program. De syv dansere er Alina fra Rumænien, Johan fra Danmark, Sarah fra USA, Leticia fra Brasilien, Sergei fra Rusland, Valentino fra Italien, James fra England. De er alle solodansere ved The Royal Ballet of London.

 

Det blev en forrygende aften. De tre ballerinaer var rene skønheder, der sammen med de muskuløse mænd dansede Coppelia – Grand Pas de Deux, Croma (som jeg troede var en Fiat), Tornerose, Manon, Blomsterfesten i Genzano, Impatien (ny ballet danset af Valentino), Døende Svane og Don Quixdote – Grand Pas de Deux.

 

   

 

I det øjeblik kulden var ved at tage over, afsluttede Jens-Christian Wandt aftenen. Der var ikke et øje tørt over al den skønhed, vi havde oplevet, selv om vinden ind imellem var ved at blæse nymferne ud af scenen, men de tog blot en flyvetur og landede på storetåen som den naturligste ting.

 

Nu må vi håbe, at Wandt vil fortsætte med balletten næste år, selv om de normalt rejser verden rundt og optræder i de store metropoler. I år kom de direkte fra Cuba og skulle videre til Tokyo, men i 2008 fandt de i Skagen den hjertevarme, der gør, at de meget gerne kommer igen. Det tror jeg også vil gælde i år. I alle tilfælde var publikums begejstring enorm. I år var der udsolgt til to forestillinger. Næste år må antallet af pladser fordobles, idet der her bydes på en kunstnerisk oplevelse i verdensklasse.