Gamle vine efter Vendsyssel Festival

2019-01-16T14:26:05+00:0016. august 2009|Kaj og vin|

Lilly har fået den gode ide, at vi ved hjemkomsten efter en koncert i Vendsyssel Festival skal smage en vin af ældre årgang.

Foreløbigt har vi smagt flg.:
 
1983 Chateau Langoa Barton, 2. cru fra St. Julien
 
En vidunderlig smag af jord! Den rigtige duft og smag af ældre Bordeaux.
 
Jeg har aldrig besøgt Langoa Barton, der forøvrigt også fremstiller vinen fra Ch. Leoville Barton. Men da Aage Madsen, fhv. formand for F.f.I. fodbold i sin tid ville arrangere vinture, hjalp jeg ham med at finde steder i Bourgogne m.v. Derved kom Aage og Dorrit til at kende min gode ven Philipe Duroché, Gevrey Chambertin, der senere kom med på Aages tur til Bordeaux. Ved den lejlighed besøgte man Langoa Barton, hvor den danskfødte slotsfrue Eva Barton vakte stor opmærksomhed for sit engagement. Hun gjorde i alt fald stor indtryk på Duroché.

Langoa Barton er klassificeret som en 2. cru. Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon (70%), Merlot (15%), Cabernet Franc (8%) og Petit-Verdot (7%).
 

Denne blanding giver nogle meget sejlivede rødvine, der udvikler sig meget langsomt. Vinen er meget harmonisk med både styrke og finesse og med stor aromatisk duft af eg, læder og krydret frugt.
 
1983 Richebourg, Grand Cru fra Charles Vienot
 
Den var faldet 1 cm under proppen, så jeg var meget spændt på om der var prop, eddike eller lignende. Men det blev en kæmpefin oplevelse. Den havde den rigtige smag af gammel Bourgogne og bouquet fra en kostald, så det var en kanonvin.
 

Mit kendskab til Charles Vienot er meget begrænset. Dog husker jeg en sommerdag i 1979, hvor vi kørte gennem Vosne-Romanée. Jeg gik ind i en butik for at købe en flaske Chambertin. Jeg pegede på en sort etiket fra Charles Vienot uden dog at ane, hvad det var. Den kostede FF 500,-. Det var hele månedens husholdningsbudget, så den kom tilbage på hylden til stor lettelse for Lilly.
 

Jeg har dog haft en stor oplevelse med Richebourg. Professor Erik Johnsen er født i det gode vinår 1928. Da han blev 70 år var han på besøg hjemme hos os på Orionvej. Vi havde også inviteret salgsdirektør Preben Mikkelsen, Sigurd Müller Vinhandel, der havde en gave med til Erik, der dog havde det forbehold, at vi skulle drikke den sammen. Det var en Richebourg 1928 fra Faiveley. Det var en utrolig oplevelse. Proppen flot gennemvædet, høj stand i flasken, flot teglrød Pinot Noir, som om den kom fra Bindslev Teglværk. Kostaldsbouquet og ingen ville drømme om, at vinen på dette tidspunkt var 70 år, så frisk var den i smagen.
 

1984 Chateau Montrose, 2. cru fra St. Estephe
 
Atter en behagelig oplevelse.

Da jeg i 1985 var med Preben Mikkelsen til Vinexpo i Bordeaux, var vi inviteret til middag på Chateau Chasse-Spleen i Moulis. Der var 200 gæster. Middagen blev holdt i den flotte vinkælder. Der manglede dog en gæst, nemlig min bordherre, ejeren af Lafitte-Carcasset, St. Esthepe. Da vi andre var færdige med hovedretten, kom han stærkt forpustet. Han havde været i Paris og var blevet forsinket. Vi talte naturligvis om vinene fra St. Esthepe, hvor jeg især har smagt Ch. Meyney, der var til at betale.

 

Han fortalte om Montrose, der i 1855 blev klassificeret som 2. cru. I årenes løb havde man købt en del jord fra naboejendomme, der efter hans mening ikke havde samme kvalitet som de oprindelige marker. I dag er der 168 acres, der er plantet med 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, og 10% Cabernet Franc.
 

Vinen er meget tanninholdig og er kendt for sin store holdbarhed. 1984 var som bekendt et skidt år i Bordeaux, men dette eksemplar var perfekt.
 

Jeg kommer atter til at tænke på vores Vinexpo tur i 1985. Vi var en aften inviteret til middag på La Turpina i den gamle bydel i Bordeaux, der forøvrigt blev verdenskendt i Danmark, da Line Baum Danielsen for TV 2 lavede reportage fra Tour de France, hvor hun besøgte gode spisesteder på ruten. Værtinden var madame Thomas fra Chateau de Beaulon, der er kendt for sin cognac og Pinot de Charentes. Til andebryst indsvøbt i bacon bestilte fruen en Montrose 1972. Det dårligste år i mands minde. Vi skulede lidt til hinanden og var lige ved at brokke os, men heldigvis holdt vi mund. Det viste sig, at vinen var superlækker. Alle gode egenskaber i behold og smagte fremragende til maden. Men det havde madame Thomas forudset!
 
1999 Chateau Léoville Poyferré
 
Ved Prebens afskedstur i 2004 besøgte vi mange store slotte i Bordeaux. Et af de mest overraskende besøg var på Léoville Poyferré. Mine forventninger var ikke særlig store, men det blev en helt speciel stor oplevelse.

 

I 1979 blev Didier Cuvelier øverste boss for slottet, og siden da er der sket ting og sager. Vi havde aftalt mødetid kl. 14.00 og henvendte os i receptionen, der meddelte, at chefen sov middagssøvn til kl. 14. Det er der jo andre gode folk, der gør. Men præcis kl. 14.00 kom der en flot bronzefarvet Alfa Romeo GT drønende ind på gårdspladsen.

 

Det var Cuvelier, der herefter gik foran til besigtigelse af vinkælderen, der var relativ nyombygget. Da han opdagede, at Preben vidste mere om vin end de fleste, blev han mere og mere vågen, og rundvisningen blev en stor oplevelse for os. Ikke  mindst gennemgangen af de enkelte markstykker (parceller) med jordbund og planter. De har 80 hectares beplantet med 65% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 8% Petit Verdot og 2% Cabernet Franc. Alle vinstokkene er skiftet ud de senere år, så i dag er der en kampkraftig beplantning, der giver stort udbytte med bedre kvalitet år for år. Han lagde meget vægt på, at slaget skal vindes i markerne.

Vi kunne nok smage, at vores årgang 1999 var ny og ikke klar til aha oplevelsen. Der var for megen tannin, men jeg kunne jo blot have ventet 5 år mere. Men vi fik en god nattesøvn!
 
Hermitage – cuvee ”Le Pavillon” fra Max Chapoutier, Tain l’Hermitage
– blanding af 3 årgange – købt i 1985
 
I forbindelse med vores Vinexpo tur i 1985 besøgte Preben Mikkelsen og jeg Max Chapoutier, hvor vi forøvrigt blev modtaget af sønnen Marc. Faderen Max overtog dog hurtigt rundvisning og smagning. Han var i strålende humør, som rigtigt kom til udtryk i smagerummet, hvor vi startede med at smage en sød Hermitage Blanc, vin de Paille 1982, der ikke var blevet lavet siden 1944. Jeg fik forøvrigt en flaske med hjem som sølvbryllupsgave til Lilly, men vi blev enige om at gemme den til guldbrylluppet. Vi testede derefter:
 
Côte Rotie 84
Côte Rotie 83
Hermitage 84
Hermitage 83                          
Hermitage 78
Chateauneuf du Pape 84                                           
Chateauneuf du Pape 83
Barbe Rac – Cuvee                                                     
Hermitage Blanc 55                                
Hermitage Blanc 29
 
Hvilken oplevelse!
 
Vores musikvin Hermitage “Le Pavillon” opfyldte alle kritier for en stor vin. Stadigvæk frisk og kraftig med en vældig bouquet. Kunne gemmes i mange år men afsluttede Vendsyssel Festival for denne gang.