Smagen af Nordjylland i Skagen

2009-08-29T00:00:00+00:0029. august 2009|Kaj og familien|

Den sidste weekend i august holdes der i auktionshallen i Skagen en udstilling med titlen: Smagen af Nordjylland. Vi fik smagt rejer, jomfruhummer, pølser, ost, saft, øl, dansk vin fra Glenholm Vingård, Læsø salt, brød, is m.v. Der var fuldt hus bl.a. med mange nordmænd og svenskere, der også fyldte havnebassinet. 2 af dem endda med bar røv. 

 

   

 

   

 

Efter denne voldsomme start på dagen fortsatte vi til glaspuster Niels Olesen, der netop havde blæst et snapseglas til to. Vi fortsatte til restaurant De 2 Have på Grenen, hvor Henrik serverede en lækker frokost og bød på en Pinot Noir fra Canada: Inniskillin, 2004 fra Montagne Vineyard. Dejlig tør og elegant med en anderledes smag end Bourgogne.

 

Derefter et hurtigt kig ind på Skagen Museum og en kop kaffe, besigtigelse af Henriks sommerhus i Gl. Skagen, til Skiveren og se til sommerhuset, inden vi nåede hjem til fodboldkampen Nordsjælland-AGF = 0-2 i TV.