Emil Nolde udstilling på KUNSTEN i Aalborg

2009-09-18T00:00:00+00:0018. september 2009|Kaj og familien|

Vi var inviteret til åbningen af udstillingen Emil Nolde og Danmark. Vores forventninger var store, idet vi tidligere har besøgt Noldes hjem og udstilling i Seebüll sammen med Åse, Søren, Inger og Jes, hvilket var en stor oplevelse.

 

   

 

Den nye museumsdirektør, Gitte Ørskov, bød velkommen og fortalte om hele forarbejdet med at få udstillingen op at stå og nævnte bl.a. forgængeren Nina Hoboldts store indsats. Museumsdirektør Dr. Manfred Reuther, Nolde Stiftung, Seebüll fortalte herefter om Noldes forhold til Danmark. Selve åbningen af udstillingen blev foretaget af den Tyske ambassadør i Danmark, Dr. Johann Christoph Jessen, der på glimrende dansk fortalte om Emil Noldes forhold til Danmark og Tyskland.

 

Alt dette skal jeg vende tilbage til, når vi senere skal på en rundvisning. Efter talerne var der besigtigelse af samlingen og et glas vin til ganen. En meget vellykket fernisering.