Ven af Tordenskjold – udflugt til Skagen

2019-01-17T11:55:27+00:0011. september 2009|Ledelse og kommunikation|

Den årlige udflugt til Skagen med Tordenskjolds venner var som sædvanligt arrangeret af Joe, der ventede på os på Skagen Station, da vi ankom med toget fra Frederikshavn. Jan og KT havde medbragt læskende drikke, så der ikke blev usikkerhed med væskebalancen.

 

   

 

Joe havde aftalt med slagter Jens Munch, at vi skulle se og høre om hans verdensberømte skinker. Det blev en meget interessant gennemgang af frysehus m.v. og en gennemgang af den lange produktionsproces. Vi hørte om finanskrise, der kun marginalt har ramt skinkerne, så Jens Munch kunne med god samvittighed tage til Grækenland på ferie. Flot at han ville tage sig tid til os. Jeg skulle forøvrigt hilse ham fra slagter Bro, Gentofte, der sjovt nok også skulle med til Grækenland.

 

 

Vi fortsatte ned til havnen, hvor Joe atter igen, havde aftalt med Philip Sørensen, at vi kunne benytte hans dejlige skib OKE. I det flotte vejr blev det en meget smuk oplevelse at sejle rundt i Skagen Havn, Grenen, Klitgaarden, de mange skibe på reden, der venter på last, herunder et kæmpestort kemikalieskib.

 

   

 

Vel hjemme i havn blev der tid til en enkelt øl ombord på OKE, inden vi spadserede til restaurant Kabyssen, til vores årlige sild og skipperlabskovs. Vel mætte og trætte (men ikke tørstige) tog vi Skagens toget hjem til Frederikshavn. Meget glade for at Joe igen havde arrangeret en kæmpefin tur. Tak for det.