La Coupole og koncert med Lina Castellanza

2009-10-05T00:00:00+00:005. oktober 2009|Kaj og familien|

Vi tog igen metroen, der på line 1 er blevet fornyet med nye tog, der er sammenkoblet på en ny måde, så man oplever ingen skillerum mellem togsættene. Vi satsede som sædvanligt på at spise frokost på La Coupole. Vi fik den formidable Choucrute og i år med en flaske riesling fra Leon Beyer, 2004 Les Ecaillors. En sand oplevelse.

 

 

    

 

    

 

Hjem til hotellet og gøre klar til aftenens koncert i Eglise Saint-Julien-Le-Pauvre med sopranen Lina Castellanza, der har været diva på La Scala i Milano. Hendes husbond Herbert du Plessis tryllede på flyglet. Koncerten hed Hommage à Maria Callas, og det forpligter jo en hel del.

 

Vi sad på 1. række men var nær røget ned bag i kirken, da Lina startede med at udstøde et hyl. Hvis vores store puddel Amigo havde været levende og oplevet denne situation, ville han være død af skræk. Men vi overlevede, og da parret gik over til melodier fra Carmen (Bizet), Rossini og Verdi, blev aftenen en stor oplevelse. En passende opvarmning til forestillinger i Aalborg sidst i oktober måned med ballet og opera med medlemmer fra La Scala.