Jesper Engsig i netværket Vild med Verden i Aalborg

2019-01-17T11:55:26+00:0018. november 2009|Ledelse og kommunikation|

Jesper holdt et meget spændende indlæg med titlen “Uden ånd ingen Penge”. Han fortalte om, hvorledes han have forsøgt at drive kontorvirksomheden og derfør boghandel ud fra diverse etiske principper. Firmaet er forøvrigt blevet solgt, og Jesper underviser nu på det gode AAU.

 

Det er umuligt på denne korte plads at referere hele formiddagen, men jeg kan opremse en række stikord, såsom K. E. Løgstrups etiske fordring, Markant styring samtidig med medarbejdernes ejerskab til processen. At give plads i samtalen, fremavle selvtillid og handlekraft, dialog, gensidig respekt, tillid og omsorg for hinanden er vores bedste våben i kampen for fremtiden. Nærvær, samvær og glæde i arbejdslivet, lederens karisma, flad organisation, kvalitet, at nå gode resultater med små midler, arbejde meget med det fysiske arbejdsmiljø, arkitekter, design, belysning, farver, gulvbelægning, kunst, musik, indeklima, støj m.v. Arbejde meget med at integrere indvandere, handicappede, forskellige faggrupper m.v. Arbejde bevidst med balancen mellem arbejde, fritid og familie osv. osv.

 

Jesper inddrog alle deltagerne i forløbet, så vi alle var åndeligt mættede og inspirerede til at indtage den dejlige frokost på Sohngårdsholm Slot. Jeg glæder mig allerede til onsdag den 25. november i Skallerup Klit Feriecenter med netværket Kyst og Land, hvor Jesper skal indgyde Ånd i de gode vendelboer fra Hjørring kommune.