FOX – Slagelse: 37-25 i 1. div. dame håndbold

2009-12-19T00:00:00+00:0019. december 2009|Kaj og familien|

Vi har slet ikke været til håndbold i denne sæson, så nu skulle det være. I onsdags tabte FOX til Silkeborg Voel på udebane med eet mål og kom dermed 5 points efter Silkeborg, der har den 1. plads, der giver direkte oprykning til Ligaen.

 

Vi mødte op i Erhvervsklubben, hvor der kun var mødt ganske få medlemmer til et glas vin. I den dejlige Arena Nord var der kun mødt 250 tilskuere, så der var ikke megen atmosfære over matchen mod Slagelse. Begge hold startede med at brænde et væld af chancer, men efterhånden kom FOX bedre med og vandt 1. halvleg med 8. mål.

 

2. halvleg startede modsat 1. med, at der blev scoret uafbrudt, så der var ikke meget forsvarsspil, men igen fik FOX greb om bolden og vandt 37-25.

 

Dagens største bifald kom dog mod slutningen af kampen, da speaker MIF kunne fortælle, at Lyngbv havde slået Silkeborg 24-21. Så er FOX kun 3 points efter, så der er lys for enden af tunnelen. Den første kamp i Arenaen i det nye år er den 10. januar – netop mod Lyngby, så må vi håbe, der bliver større tilslutning.