Julesang på Skagen Museum med Jens-Christian Wandt

2009-12-12T00:00:00+00:0012. december 2009|Kaj og familien|

Operasanger, tenor Jens-Christian Wandt, er ved at udvikle sig til en institution i Skagen. Han arrangerer ballet om sommeren ved Den tilsandede Kirke og julekoncert på Skagen Museum akkompagneret af Knud Erik Thrane på klaver. Direktør Lizette kunne byde velkommen til en fyldt sal.

 

 

Wandt fortalte om barndommen på Vesterbro og en del historier om/af Storm P, som f.eks. denne her:

 

Storm P mødte en gammel ven på Frederiksberg Allé. Forbi dem kørte et meget langt ligtog. Vennen spurgte Storm P: ”Det må være en meget kendt mand, siden der er så mange mennesker i følget. Ved du, hvem han er?”. “Nej”, svarede Storm P, men han ligger i den forreste vogn!

 

Han fortalte også mange anekdoter om julens musik og traditioner og sang med sin flotte stemme mange julesalmer fint ledsaget af Knud Erik. Han var især glad for ”Julebudet til dem, der bygge” som han sang så kærligt og ømt, så det blev en ren tåreperser. Vi andre fik også lov til at synge med, så alle var i julestemning til at indtage æbleskiver og julegløgg i cafeen. En dejlig efermiddag.