Statsaut. revisor Johannes Holm bisat fra Flade Kirke

2010-01-02T00:00:00+00:002. januar 2010|Kaj og familien|

Da Johs forleden dag gik ud for at skovle sne, faldt han død om. Mette Marie nåede lige at holde ham i favnen, da han udåndede i en alder af 87 år.

 

   

 

Han var et af de første mennesker jeg mødte, da jeg startede på Dafolo 1. november 1961. Han var nemlig vores revisor. Vi boede til leje på 2. sal i Danmarksgade 80, og han havde kontorer i Danmarksgade 82, så jeg kunne sidde og kigge ned på de travle medarbejdere, der dengang altid arbejdede over ½ delen af året.

 

Da Dafolo voksede med 10 medarbejdere om året, indsatte Johs, Ole Kristensen som vores revisor, men han fortsatte med at dukke op til en snak og spenderede ofte en tier til kagekassen. Han var med i alle aktiviteter i Frederikshavn, hvor især starten af Golfklubben Hvide Klit trak tænder ud.

 

Hans firma Frederikshavn Revisionskontor voksede stærkt, så han fusionerede med Orla Lyngse og Laurits Lauritsen, der igen gik sammen med Regner Hesner, Ole Jensen m.fl. i Hjørring til Revison Nord, og det hele er i dag fusioneret ind i BDO Revision.

 

I en periode i starten af 80 erne var Revision Nord engageret af kommunen til at fungere som Erhvervskontor med Johs som Erhvervschef. Han var sælger af guds nåde og meget udadvendt, så han tog sig af alle potentielle tilflyttere med stor succes.

 

Men i en alder af 62 år besluttede han sig til at gå på pension for at flytte til Spanien sammen med fru Inger. Jeg var så heldig, at Frederikshavn Byråd bad mig udarbejde en analyse af, om kommunen skulle ansætte en erhvervschef og oprette et erhvervskontor sammen med erhvervslivet. Jeg insisterede på, at Johs skulle hjælpe mig, så vi arbejdede sammen den sidste måned, han var her i Danmark.

 

Vi foretog interview hos 45 lokale bedrifter. Johs arrangerede alle besøgene. Jeg snakkede med ejerne, og Johs var referent. Og det var ret morsomt. Alle steder blev vi budt på kaffe og smørrebrød. Ofte ved køkkenbordet med rødternet dug, idet det ofte var konerne, der sad på kassen, og de var svært interesseret i at snakke med Johs. Han havde jo igennem årene ofte irettesat dem med, at privatforbruget var for højt, og nu øjnede de en chance til at give ham lidt gas tilbage, men han var en mester i at få det fornøjelige frem.

 

Jeg havde iøvrigt fornøjelsen af at besøge Inger og Johs i deres nye hus i Spanien, der naturligvis var opført på en golfbane. Der skete nemlig det, at min gode ven, bogtrykker Flemming Vessel, Roskilde, blev kæreste (og sambo) med Kirsten, datter af Inger og (Johs).

 

Flemming og jeg var på kursus i Mijas og benyttede naturligvis lejligheden til at besøge Inger og Johs på golfbanen. Huset var dog knap nok færdigt, så vi spiste og sov på det lokale hotel. Tjeneren var en meget venlig mand, der havde et fint samspil med Johs, så hver gang der blev skænket op, fik Johs en ekstra slat.

 

Næste dag havde vi lejet en bil og skulle besøge aberne på Gibraltar, men Inger meddelte, at Johs ikke kunne deltage. Portvinen havde slået ham ud. Da vi kom hjem om eftermiddagen, var han stadigvæk dårlig og opholdt sig i sengen og forlangte, at gardinerne ikke måtte trækkes fra. Han blev dog hyper frisk igen.

 

De havde nogle dejlige år i Sydspanien, men Inger blev syg, og de flyttede hjem til Fr.havn, hvor de havde nogle gode år, inden Inger døde. Efter et par år løb han ind i Mette Marie, der var enke efter Carsten Nedermark. De var begge født på Bornholm og i og med, at de snakkede samme sprog, blev de enige om at flytte sammen. Og det må siges at have været en meget vellykket fusion.

 

De var begge meget glade for musik. Johs kunne endda uden alkohol spille klaver, og det var så heldigt at hans kompagnon Orla Lyngse mestrede harmonikaen, så de var en fin duo, der kunne udvides til en trio, når Laurits stemte i med sin baryton, men det krævede gerne lidt rødvin for at klare stemmebåndet.

 

   

 

Vi har haft den glæde, at deltage i Post Jens’ operature sammen med Mette Marie og Johs til Berlin, Dresden, Kiel m.fl. og sidst i maj måned til Amsterdam, hvor Bodil Thrane, Lilly og undertegnede blev inviteret til en bedre middag for at fejre Mette Maries halvrunde fødselsdag.

 

Vi nåede at gøre lidt gengæld på en dejlig varm sommerdag, hvor vi spiste frokost på østterrassen. Johs var i en vældig form og nød i den grad udsigten over hans elskede by. Han var født Bornholmer men endte som Vendelbo. Selv i dette sorgens øjeblik, bliver jeg glad ved at tænke på ham. Tak Johs.