Bourgognemiddag på Orionvej

2019-01-16T14:26:03+00:0030. april 2010|Kaj og vin|

Lilly havde inviteret gode venner til hendes favoritmiddag, nemlig røget laks, lammekølle fra Jerup og gode oste. Dertil havde jeg fundet:

 

Velkomst – Trimbach Riesling 2004 Cuveé M  (Mandelberg). Den har nu den rigtige duft af petroleum og har stadigvæk friskhed og syre.

 

Til laksen Macon Village – 2008 Macon Verzé fra Anne Claude Leflaive i Puligny Montrachet. Hun er jo verdensberømt for sine biodynamiske vine og får helt vilde, høje priser for vinene fra Montrachet. Denne mere beskedne Macon var fortræffelig til den røgede laks.

 

Til den fantastiske lammekølle havde jeg valgt vine fra Domaine Duroché i Gevrey Chambertin, idet jeg har stort behag i kombinationen Bourgogne – Lam.

 

2008 Gevrey Chambertin village

2007 Gevrey Chambertin village – Begge år fortrinlige med fin syre og frugt

 

2006 Gevrey Chambertin 1. cru Lavaut Saint Jacques. Den var mere mild og allerede drikkemoden

 

2005 Grand cru Latricieres Chambertin. Mere rund men fyldt med livskraft

 

2004 Grand cru Charmes Chambertin. Typisk vintage 2004 med lidt grønt i smagen.

 

2003 Grand cru Latricieres Chambertin. Aftenens bedste vin i perfekt balance

 

Til osten 1. cru 2002 Estournelles Saint Jacques. Flot farve, perfekt balance og fin til de milde oste, men denne ret feminine vin var nok ikke sagen til kraftige oste, men damerne drak den med stort velbehag, og det gjorde vi rigtige mænd sandelig også.