Verdensballet i Skagen

2010-07-18T00:00:00+00:0018. juli 2010|Kaj og familien|

Operasanger Jens-Christian Wandt havde igen i år taget initiativ til verdensballet fra Royal Ballet , London, ved Den tilsandede Kirke i Skagen. Johan Kobborg er kunstnerisk leder, der mødte op med 7 dansere, den ene mere flot end den anden.

 

I år deltog desuden Sopran Ditte Højgaard Andersen, der imponerede ved at synge alle mulige svære partier med en lethed og elegance. Jens-Christian Wandt var i topform og deltog med tenorens sangkraft i løjerne. Pianist Ole Schousboe var en fremragende pianist. Helt i særklasse var imidlertid violinisten Charlie Siem, der spillede som en anden troldkarl fra Dalarne. En meget flot aften, totalt udsolgt.
Vi var i den heldige situation at være inviteret til et let balletmåltid inden forestillingen. Det viste sig at være et rent luksusmåltid med 5 slags sushi, oksemørbrad og ost. Dertil 3 ltr. Champagne fra Wilmart & Co., Chardonnay fra Pierre Amiot i Morey-Saint-Denis. Herfra kom der også Charmes Chambertin og Morey Saint Denis i rød, Bergstrøm 2007 Pinot Noir for ikke at tale om portvin 1951 fra Burmester. Sikken en opladning til balletten!