Lene Tanggaard i Kajs Netværk

2019-01-17T11:55:23+00:0027. august 2010|Ledelse og kommunikation|

I den forløbne uge har professor Lene Tanggaard foredraget i mine 4 netværk. Hun har talt om Det hele Menneske. Introduktionen til emnet var således:

 

Den moderne medarbejder forventes i dag at være fleksibel og parat til personlig udvikling på arbejdet. Det gælder, hvad enten vi er skraldemænd eller administrerende direktører.
Vi skal være passionerede, og vi taler om den følelsesmæssigt intelligente leder, der bruger sine følelser til at sikre virksomhedernes bundlinjer. Det hele menneske er kommet på arbejde.
Men hvad betyder det for vores forhold til arbejdet? Kan vi sige nej til personlig udvikling? Og hvordan kan en leder bruge sine følelser på arbejdet? Hører de ikke til i privaten?
Lene har på sædvanlig vis engageret og energisk klaret at holde mødedeltagerne lærevillige og deltagende i dialog og øvelser, der gerne skulle medvirke til, at vi alle bliver bedre ledere.
Vi ser alle frem til år 2011, hvor Lene er engageret til at fortsætte fortællingen om den gode leder.