DSV klub 9 på besøg hos Neurodan i Aalborg

2019-01-17T11:55:22+00:006. september 2010|Ledelse og kommunikation|
Jeg var i 1994 inviteret til AAU sammen med rektor Jesper Rasmussen, Danmarks Trænerskole, af lektor Morten Haugland og centerleder Thomas Sinkjær. De ville udvikle udstyr til folk med skadede hjernefunktioner og ville drøftte konceptet med os. De regnede med i løbet af 5 år at kunne have de første produkter på markedet.
De stiftede Neurodan sammen med NOVI og Sansemotorisk Institut ved AAU. De fik i 2001 tilført yderligere kapital, og udviklingen gik fra at måle nervesignaler til et computerstyret implanat mod dropfod, der er navnet på en lidelse, der kan ramme personer efter en blodprop. De kan ikke løfte den ene fod, når de går. Der er nu udviklet en pacemaker lignende computer, ActiGait (Aktiv Gang), som Neurodan fremstiller til at operere ind i benet. Computeren sender signaler til nerven om at løfte foden, så personen kan gå normalt.
I 2006 købte den tyske koncern Otto Bock, der er verdens ledende producent af high tech proteser. De betalte et trecifret millionbeløb og har udvidet medarbejderstaben til ca. 50. I foråret startede en egen produktion, og Dr. Monika Rakos blev adm. direktør. Hun tog imod os i VL gruppen. Fortalte om udviklingen og gennemgik mange af de kommende nyheder, som jeg af gode grunde vil undlade at komme ind på. Vi blev inddelt i 2 hold.
Produktionsdirektøren førte os igennem firmaet, hvor vi var udsat for at skulle iklæde os en hel kampuniform af hensyn til, at alt er pinligt rent. En meget interessant aften, der ikke blev dårligere af, at en af entreprenørerne, Thomas Sinkjær, er med i vores gruppe og tilstede ved mødet. Han får for øvrigt tiden til at gå med at fordele hundrevis af millioner som direktør for Danmarks Grundforskningsfond.