Elendigt måltid i Estagel og perfekt i San Sebastian

2019-01-16T14:26:02+00:0028. september 2010|Kaj og vin|

Vores sædvanlige spisested på torvet i Estagel havde lukket mandag, så vi bevægede os til den anden restaurant, der er i byen. Her fortalte forkarlen, at der først blev åbnet kl. 20.00. Vi gik en bytur og kom tilbage 19.55, hvor man var begyndt at spise!

 

Efter lang ventetid bestilte vi som forret skinke med tomat og som hovedret en grillet entrecote grillet. Tjeneren fortalte omhyggeligt, at det var en rumpsteak, da han tog udgangspunkt i mit Germanske udseende. Hertil bestilte vi en flaske Côtes du Roussillon Village samt en flaske Badoit med brus. Han hev rødvinen ned fra et skab oven på komfuret. Den var gloende varm at røre ved, så jeg behøvede ikke at smage for at sende den ud igen. Så kom han med en iskold flaske Vin de Pays des Côtes Catalanes, som han mente var bedre og billigere end den bestilte. Vandet fik vi aldrig.

 

Skinken var stærkt røget og skåret i tykke skiver. Da vi spurgte, hvor tomaterne var, forklarede han, at de var presset ud over det varme brød. Da kødet kom, fik jeg to små aflange stykker, der var gennemstegt, medens Lilly fik en rød kødklump, der var fyldt med sener og uspiselig, kun grillet lige i kanten med saften løbende ud påtallerkenen. Forkarlen tilbød en ny bøf eller i alle tilfælde en ny grillning, men Lilly havde totalt mistet tilliden og lysten til flere eksperimenter, så hun betalte og gik. Vi kørte hjem til det lille hus i Montner. Fandt et stykke paté og en dejlig flaske Côtes du Roussillon village.

 

Oplevelsen stod i grel modsætning til aftenen før i San Sebastian, hvor vi fik en aldeles fremragende fiskesuppe og en lækker Côtes du Boeuf, der var perfekt tilberedt. Hvidvinen var en Marques de Riscal og en super flot MUGA rødvin. Den første spanske rødvin, jeg smagte, udover den med tyren, var forøvrigt en MUGA, der dengang blev forhandlet af Sigurd Müllers Vinhandel. I dag er det Michael Laudrup, der er importør.