Ny Alfa Giulietta

2010-09-12T00:00:00+00:0012. september 2010|Kaj og familien|

Min gode nabo og Alfa Romeo forhandler Helge Andersen havde i weekenden i lighed med andre Alfa forhandlere åbent hus, så folket kunne besigtige den nye Alfa Guilietta, der er en bil en golfstørrelsen.

 

Men han var lige ved at komme i problemer. Han havde nemlig fået 3 stk. stillet til rådighed til demonstrationen, men i den forløbne uge, blev der solgt 2 af bilerne, hvor kunderne ville have dem nu på stedet. Han havde derfor kun én til prøvekørsel, men heldigvis er der for øjeblikket kåring af bil i Europa, der foregår i Tversted. Den såkaldte Tannis kåring. Her lånte han 2 stk. af italienerne, så weekenden var reddet.

 

Det bliver spændende med Guiliettaen. Min Alfa Romeo 159 JTDm 1.9 er udråbt af journalisterne som for tung (vejer excl. fører 200 kg for meget), og det er lykkedes dem, at få folk til at tro på det. Nu må sagen blive anderledes.
Guiliettaen føles som en ballerina, viril og adræt og med et gearskifte, der er så legende let og elegant, at det er en hel fornøjelse bare at sidde og vippe med fyren, der for øvrigt er forsynet med en aluminiumsknop. En af modellerne fra Italien var med rødt læder, der virkede helt overbevisende. Spændende at følge salgstallene.
Da jeg ankom afhentede Helges fru Betina en helt ny Fiat 500 coupe hvid med sort kaleche. Man kan rolig sige, at bil og kone klædte hinanden.