Russisk temperament på scenen

2010-09-16T00:00:00+00:0016. september 2010|Kaj og familien|

Aalborg Symfoniorkester havde den russiske dirigent Alexander Polianichko til at lede aftenens koncert i Nordkraft.

 

Aftenens solist på violin var Mikkel Futtrup, der sidste år henrykkede os ved Nytårskoncerten og Carl Nielsens Violinkoncert. Medens vi så frem til dirigentens berømte temperament, fik det hele pludselig en uventet drejning, idet Mikkel Futtrup i en vanskelig passage pludselig stoppede med at spille, idet han havde fået krampe i venstre hånd, hvilket jo er ret uheldigt.

 

Dirigenten blev helt omsorgsfuld og prøvede at massere hånden, og det lykkedes da også at komme i gang igen, men efter 10 minutter gentog krampen sig. Efter en lidt længere pause, lykkedes det for Mikkel Futtrup at fuldføre til stor begejstring for salen.

 

Programmet var:
Modest Musorgskij – Forspil til operaen Khovansjtjina
Peter Tjajkovskij – Koncert for violin og orkester, D-dur, op. 35
Johannes Brahms – Symfoni nr. 3