Gruaud Larose smagning hos Sigurd Müller Vinhandel i Aalborg

2019-01-16T14:26:01+00:0020. oktober 2010|Kaj og vin|

Administrerende direktør Ib Bergkjær, Sigurd Müller Vinhandel, bød velkommen til aftenens smagere, der formedels for kr. 275,- fik flg. oplevelse.

 

På trods af flykaos m.v. var det lykkedes direktør David Launay, Chateau Gruaud Larose, St. Julien, 2. cru Classé at komme frem til Aalborg, hvor han fortalte om slottet (det lille Amalienborg) og vinene, der dyrkes økologisk. Sidste skrig er for øvrigt, at druerne bliver gennemlyst af en fotostråle, der sikrer, at kun fuld modne druer kommer til fermentationen.
Vi smagte flg.:
2007 Larose de Gruaud (2. vin), kr. 175,- pr. flaske
2006 Larose de Gruaud (2. vin), kr. 165,- pr. flaske  
2001 Larose de Gruaud (2. vin), kr. 250,- pr. flaske (Første årgang af 2. vinen)
Lidt fra slagteren
2006 Chateau Gruaud Larose, kr. 450,- pr. flaske
2004 Chateau Gruaud Larose, kr. 425,- pr. flaske
1989 Chateau Gruaud Larose, kr. 1.500,- pr. flaske (legendarisk årgang)
Dertil kom, at Ole Juul, Gistrup, havde medbragt 3 flasker vintage 1979. Han havde tilbragt 3 uger på slottet i 1979 og deltaget i høsten. Vinen var perfekt og var sammen med årgang 89 aftenens store oplevelser. Hertil kommer, at 2. vinen fra 2007 var en positiv overraskelse.
Det var superlækkert at smage de gode Bordeaux vine – som at blive født igen.