Luksusrestaurant i Montner

2019-01-16T14:26:01+00:002. oktober 2010|Kaj og vin|

Der er tradition for, at vi sidste aften i Montner spiser middag på Auberge du Cellier, der ejes af kokken Pierre Louis Marin. Han har 2 gafler i Michelin.

 

Stedet er vild luksus i forhold til omgivelserne og er indrettet meget specielt og originalt. Der er f.eks. glasplader i gulvet, så man kan se klipperne nedenunder. Borddækningen er speciel ved anvendelse af små klippestykker, hvor man kan placere knive og gafler m.v. Vi havde ikke reserveret bord, hvilket var lige ved at blive farligt, idet der kun var et ledigt bord, som vi fik.

 

   

 

   

 

Overtjeneren var en stiv herre (dog ikke i håndleddene), der havde to flotte piger til at hjælpe sig med serveringen. Vi bestilte menu til Euro 53 med tilhørende vine til Euro 21. Vi fik som appetizer en kop med fiskesuppe, der smagte forrygende godt. Det gjorde resten af måltidet også. Det bestod af:

 

Foie gras de canard mi-cult aux herbes fraiches, escalivada de legumes dàutomne
Poisson du moment, brocolis et champignons, jus des legumes aux olives noires du pays
Filet de lievre mariné, poires et coings equilibre de salesucre
Une sorte de tartelette aux figues et aux pistaches grillees glace au pain
Vi lod os ikke anfægte af, at den stive overtjener fik pigerne til at ligne slavearbejdere, så hele stemningen var ødelagt. Han skulle på kursus hos den økologiske kromutter, vi mødte oppe i bjergene.