Afsked/gensyn med Anni Walther, Aalborg kommune

2019-01-17T11:55:21+00:0017. november 2010|Ledelse og kommunikation|

Da konferencieren lørdag aften til Wagner kåringen af årets talent skulle udråbe næste sponsor, fik han udnævnt Rebilds borgmester Anni Winther til Anni Walther. Det tog Anni Winther vist nok som en ære, idet hun ikke lod sig slå ud af stilen.

 

   

 

Ved dagens reception kom borgmester Henning G. Jensen ind på samme emne, idet han fortalte, at Anni Walther havde samme indflydelse som borgmesteren, idet hun var fantastisk til at få ting til at ske. Bl.a. er du specialist i at få mænd til at tro, de selv har fået ideen.

 

Henning G. mente desuden, at det bliver svært at undvære Anni. Fyldt med energi og ideer, som smitter på dine omgivelser. Han fortalte om mange begivenheder, men fremhævede især Tall Ships Races, som Aalborg har haft 3 gange, som enestående begivenheder med Anni som trækdyr.
Borgmesteren kunne have fortsat med lovprisninger, men overlod ordet til Ernst Trillingsgaard, Aalborg Kongres og Kulturcenter, der jo er en mester i at fortælle anekdoter. Han fortalte bl.a., at Anni havde lært ham at arbejde med to ting ad gangen. Blev et møde lidt for kedeligt, var hun hurtig til at arbejde med noget andet. Kommunaldirektør Jens Kristian Munk vovede sig til at omforme gamle Grundtvig, der i sin salmebog siger, at syv gange ti som støvet år. Må vi være fri, sagde Jens Kristian. Du fortsætter i Utzon som adm. direktør. De syv gange ti er stadig støvfri.
   
   
Formanden for Utzon Center Erik Hansen kunne bekræfte, at Anni efter næsten 54 år i Aalborg kommunes tjeneste fortsætter som adm. direktør for Utzon Center, hvilket er til stor glæde for alle interessenterne.
Der var invasion til det gamle rådhus, som Anni startede i for 54 år siden. Det er lidt morsomt at tænke på, at jeg har kendt hende siden 1961, og vi har altid haft en dejligt samspil. Hun er medlem af mit netværk Vild med Verden i Aalborg og på trods af, at hun vel er det medlem, der har haft mest at lave de senere år, møder hun hver gang. Dog mindes jeg en morgen hun mailede, at hun først kom kl. 10. Hun skulle først til møde med en sponsor, som hun skulle tappes for moneter. Hun kom kl. 10 – 10 millioner rigere, penge til at gøre Aalborg endnu mere Vild med Verden.