DSV 8 møde på Scheelsminde

2019-01-17T11:55:21+00:008. november 2010|Ledelse og kommunikation|

Hotelejer, hotellejer, hotelcoach, hotelmentor, hotelkurator, hoteladministrator, luftkaptajn, lufthavarioverenskomstspecialist, luftig islandsk økonomidiagnostiker, bestyrelsesmedlem og meget meget mere, herunder ægtemand til Mona med børn, fortalte meget spændende om et liv i luften og et andet på hoteller m.v.

 

Han har arbejdet i SAS, Sterling, Cimbrer m.v. men som søn af Hugo Jensen er Peter opvokset og indlevet i hotelbranchen. Med basis i Scheelsminde er han nu udnævnt til direktør for Ruths Hotel m.v. i Skagen efter ønske fra afdøde Philip Sørensen.

 

Det er jo en offentlig hemmelighed, at hele gaden har givet et større underskud, som nu skal bringes til at balancere på fornuftig vis. Peter har fået et rigtig godt samarbejde med Michel Michaud og har fundet ud af, at han fortsat har meget at lære om fransk gastronomi. Vi vil følge resultaterne heraf med spænding og imens glæde os over, at Mona huserer på Hjorths Hotel i Kandestederne.

 

Efter det uhyre spændende foredrag blev vi trakteret med en omgang sushi, en kreativ ide af Annemette, den nye generation på Scheelsminde.