Manon Lescaut – Puccini opera i Den Jyske Opera, Århus

2010-11-20T00:00:00+00:0020. november 2010|Kaj og familien|

I år havde Birte inviteret til operaen Manon Lescaut af Puccini med Giordano Bellincampi som dirigent af Århus Symfoniorkester på den Jyske Opera. En uhyre kompliceret opera, der er nem at forklare. En ung mand Grieux mangler held i kærlighed. Han bliver dybt forelsket i en ung skøn kvinde Manon Lescaut, der ankommer til kroen ledsaget af sin bror Lescaut. Hun skal sendes i kloster!

 

I postvognen er der en aldrende rigmand, Geronte, der naturligvis også bliver forelsket i hende. Alle ender i Paris, hvor hun lever i sus og dus hos den rige ældre herre. Hun elsker i midlertid den yngre Grieux. Det opdager den gamle, og han smider Manon i fængsel. Flygter til Le Havre, hvor hun skal udskibes til New Orleans. Grieux trygler sig til en plads som skibsdreng. 4. akt bliver én lang dødsscene. De er flygtet ud i ødemarken, hvor de plages af tørst, og Manon dør afkræftet i armene på Grieux.