Så blev naboen 70

2011-06-27T00:00:00+00:0027. juni 2011|Kaj og familien|
Så blev det naboens tur. Selv om man ikke kan se det, hævder Carsten Tomasen, at han blev 70 år i fredags. Han udsendte tre invitationer:
  • Dels til Skt. Hans aften med bål på fællesarealet
  • På selve dagen invitation til åbent hus fra kl. 12-16
  • og igen kl. 19 for familien og nære venner.
For en sikkerheds skyld tilmeldte jeg os til alle tre arrangementer. Han blev lidt lang i ansigtet, indtil jeg tilbød at stå for vinserveringen. Så var vi meget velkomne, og det blev også travle dage, idet Lilly bryggede kaffen.
   
   
Det væltede ind med tørstige mennesker, der også tog godt for sig af buffeen, som Karen have arbejdet på i en måned. Svigersønnen Thor (nordmand) var ekspert til at hjælpe i køkkenet. Jeg tror, han i det næste liv skal stege små frikadeller i Norge i stedet for deres køttboller. Det vil garanteret blive en kæmpesucces. Men også Karen og Carstens tre døtre med ægtemænd bidrog enormt, og Lene afslørede et visetalent ud over det normale med en sang til faderen så rørende, at han småtuder endnu.
Mor Karen fejrede, at hun sluttede på arbejdsmarkedet ved bl.a. at blive kørt rundt i byen i en gammel Amerikaner, men det var nu noget, kollegaerne m.fl. havde fundet på.
   
   
En gammel ven af huset, unge Karen Margrethe Engelbrecht, havde skrevet en endeløs sang på Mester Jacob (kræver nærmere forklaring) med husbonden Jørgen som kapelmester.
Pludselig dukkede Sæbys bedemand op med en række sortklædte mænd, der spillede på alle mulige instrumenter. Jeg var så heldig, at jeg ikke nåede ind i det forblæste telt under showet, idet en underskøn kvinde stod tilbage i blæsten, og jeg tilbød naturligvis som sommelier at befugte hende med et glas Riesling fra Trimbach. Hun takkede ja, men sagde så pludselig: “Er du ikke Hanne og Pers gode ven?”. Det er en længere forklaring, men hun var søster til Henrik Baloo (står for Hjørring Revyen), der er søn af Ketty og Mogens, der er venner med Hanne og Per i Sindal, hvor vi mødtes i gamle dage. Mogens er død, men Lilly har for nylig været sammen med Ketty til Hannes fødselsdag, der var forbeholdt kvindfolk.
Det var lidt af et sidespring, men tilbage til Carstens fest. Der var venner fra hans tid som redaktør, fra spejderbevægelsen, fra handelsstandsforeningen, hvor han også udførte en kæmpepræstation som handelschef. Fra Frederikshavn Rotary Klub og Distriktet, der har landets absolut fineste ugebreve. 
Som nabo kan jeg bevidne, at de ofte er i byen, men når Carsten er hjemme, arbejder han altid om aftenen til langt ud på natten for at tilfredsstille Lene Frederiksen og andre gode kunder med CT service, der spænder fra visitkort til større kommunikerende opgaver.
Men han er også en handy mand. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at jeg mailer til ham, når jeg skal have løst en praktisk opgave som f.eks. at flytte et maleri. Jeg skriver blot til Carstens hjemmeservice, og 5 minutter efter stiller han med jordemodertasken, hvori der er hammer og søm til enhver opgave. Det må da kaldes den fuldendte nabo.
Nu må jeg da ikke glemme Carstens og vores genbo, Lars, som er vores fælles stolthed. Han har nemlig renoveret huset og malet det hvidt, så Carstens nabo mod syd, der er luftkaptajn ved Emirates og flyver A380, over for sheiken har fortalt, at han har Det Hvide Hus og dermed Mr. President på vejen. Lars bidrog imidlertid til Carstens fødselsdag med at komme med ”Svinet” og tilberede grill pølser til natmaden. Det var nu ikke så dårligt!
Tak til Karen og Carsten.