Lørdag i Skagen

2011-08-27T00:00:00+00:0027. august 2011|Kaj og familien|
Vi havde en fantastik fin dag i Skagen. Den sidste weekend i august er også sidste weekend for kapsejlads for nordmænd og svenskere til Skagen, så der er godt fyldt op med sejlbåde og glade mennesker. Nogle af dem godt overrislede af det våde hav, men det skaber omsætning, så det basker.
Samtidig hermed arrangerer nordjydske fødevareproducenter og handlende en udstilling i auktionshallen af kvalitetsfødevarer fra Nordjylland. I år opkrævedes kr. 60,- pr. person i entré, men så var der også smagsprøver på mange stande, og minkavlerne havde show med sidste mode i skind.
Der er tradition for, at vi på trods af smagsprøverne, også skal have madame Brøndums fiskesuppe, der er Danmarks bedste. Det var lige ved at glippe, idet der var totalt udsolgt på Brøndum, men det lykkedes Kresten på forunderlig vis at oprette et bord til os. Vi fortsatte over til Skagen Museum, der har haft kæmpe succes med, at private og fonde har udstillet egne billeder. Selv om det var vildt fråseri, kunne vi ikke springe kaffen over og tog kringlen med ud i den skønne have.
Det var en sand luksuslørdag i Skagen!