Lærerne på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på skolebænken

2019-01-17T11:55:19+00:006. oktober 2011|Ledelse og kommunikation|
Jeg var inviteret til at holde et indlæg om de fremtidige krav til underviserne på AAU’s Samfundsvidenskabelige Fakultets årlige seminar, der i år afholdtes på Højgården, Slettestrand ved Fjerritslev.
Jeg havde spurgt min gode veninde professor Lene Tanggård om råd, og hun fortalte bl.a. at:
  • Behovet for nye fællesskaber. Individualisering er ikke aflyst, men tilvalgte fællesskaber (også i undervisningen) kan blive nye holdepunkter
  • Flere og mere teknologisk forkælede eller vante studerende – vant til at være koblet op på mange medier
  • Ekstrem åben økonomi og åben vidensudveksling
  • Uddannelse kommer til at handle endnu mere om at lære at udvælge og selektere den rette information, finde ankerpunkter, navigere i en åben og kreativ økonomi
  • Opfindsomhed, kreativitet og fantasi samt evne til at tilpasse sig stadigt og hastigt ændrede samfundsbetingelser bliver krav til nye ansatte
  • Drive og energi som nøgleord
  • Formel uddannelse som adgangsbillet til jobmarkedet
  • Livet kommer til at kræve livslang læring, mere uddannelse, måske flere uddannelser og job i løbet af en karriere – forstærke den nuværende udvikling
  • Vi bliver længere på arbejdsmarkedet og har derfor tid til meget uddannelse
  • Det økonomiske og kulturelle centrum flytter sig fra USA til Asien, Indien m.v.
  • Universiteterne vil ændre sig markant – endnu mere koblet op på omgivende samfund, mere differentieret, flere typer af ansættelser, rene undervisere og rene forskere, eliteuddannelser, korte uddannelser, flere skift osv., osv.
   
   
Efter denne mere akademiske tilgang til emnet, tog jeg udgangspunkt i mit eget liv, hvor det den 1. november i år er 50 år siden, jeg kom til Frederikshavn. Jeg prøvede at bruge nogle af livets miliepæle som grundlag og bruge dem som basis for fremtiden. Altså bruge historien som grundlag for fremtiden. Det vil føre for vidt at referere forelæsningen, men helt kedeligt tror jeg ikke det var.
Efter seansen skulle vi videre til Aalborg, og Lilly blev som ramt af lynet, da vi lidt udenfor Aabybro kom til Skatka modeforretning – da røg dagens honorar m.m.