Bo Uggerhøj ydede acute personal storytelling i mine netværk

2019-01-17T11:55:19+00:0027. november 2011|Ledelse og kommunikation|
Som afslutning på sæson 2011 i mine netværk havde vi fornøjelsen af at opleve adm. direktør Bo Uggerhøj fortælle om livet i SOS International. Det blev nogle forrygende spændende dage, selv om Bo nok var ved at gå lidt sukkerkold over at skulle gentage temaet 4 gange. Men så blev der bare indlagt små rapporter fra Indien, Kina m.v., der skabte aktualitet , da de indløb på mobilen. Det blev en ægte live forestilling, selv om han fortalte om tiden fra 2001, hvor der var stor krise og modvind, til i dag, hvor der er medvind på cykelstien (som han udtrykker det).
Det kan bl.a. ses af, at man i 2010, 2008, 2006, 2004 og 2002 er kåret som verdens bedste assistanceselskab. Man yder assistance før og efter rejsen, Health Assistance, Crisis Assistance, Tracking, Home Assistance og Medical Assistance. Altsammen under missionen Acute Personal Help. En grundig gennemgang af alle indgreb gennem årene for ikke at tale om den nye strategiplan 3 x 5, som ikke skal røbes her. Det hele blev illustreret til slut ved at gennemgå tsunami katastrofen. Det var en afslutning på året alle vil huske.
Tak for det Bo.