Kongestien

2011-11-18T00:00:00+00:0018. november 2011|Kaj og familien|
Vi har i Frederikshavn kommune mange flotte områder, der egner sig fantastisk til vandreture. Et af områderne er Vandværksskoven og området omkring Bangsbo. Her blev der sidste år indviet en ny sti kaldet , som vi aldrig har prøvet før i dag, hvor det gode vejr krævede en længere tur.
   
Vi startede ved parkeringspladsen vest for Bangsbo Museum, op over ved legepladsen, videre ud i Ådalen, over vejen op til stenalderpladsen ved Donbæk, hvor der efterfølgende blev temmelig stejlt. Men heldigvis har man installeret et reb, så man kan trække sig op ad bjerget. Fortsatte derefter over til Vandværket, hvor stien gik syd om søen videre op til Cloostårnet, hvor den drejer tilbage ad den ensrettede vej igennem Vandværksskoven. Fortsatte hele vejen ned til Rideskolen og endte på parkeringspladsen.
Turen tog godt 2 timer og var temmelig krævende. Visse steder særdeles vådt og fedtet, men takket være den lange periode uden regn absolut fremkommeligt. Turen kan ikke anbefales til astma patienter og mænd med kuglelejer i knæene og lignende metalforstærkninger.
God tur!