Julens mad og vine

2011-12-26T00:00:00+00:0026. december 2011|Kaj og familien|
I år holdt vi juleaften hos Marianne og Anders i sommerhuset i Skiveren. Jeg vandt mandelgaven: Lentz bog om laks, så vi fik norsk laks, råt, marineret med peberrod, stegt med spinat, rensdyrkølle og ris à la mande. Alt sammen med dejlige vine.
Dagen efter var vi hjemme med hele familien, og da stod den på røget laks med peberrod, and fra Ravnshøj og kødand fra Frankrig, ris à la mande m.v. Pol Roger champagne, Pinot Gris reserve personelle i magnun fra Trimbach årgang 1996. Smagte vidunderligt og ganske facinerende, at man kan sidde for bordenden og nå at skænke op til halvdelen af bordet takket være den lange flaske.
Masser af Borugogne til ænderne såsom Duroché Griotte Chambertin 2007, Charmes Chambertin 1986, Latricieres Chambertin 1989 og Chambertin Clos de Beze 1998. Alle sammen vine, der kunne klare længere tid på flaske, men lækre at drikke nu.