Koncertmester brillerer

2011-12-01T00:00:00+00:001. december 2011|Kaj og familien|
Det var en fin overskrift til aftenens koncert med Aalborg Symfoniorkester. Vesselin Demirev var solist i Sibelius koncert for violin og orkester. Han gjorde det fremragende. Stensikker og rolig spillede han den vanskelige symfoni med samme lethed, som jeg spiller ”Det var en lørdag aften” (det var en vits!).
Jeg havde glædet mig i lang tid til aftenens koncert og blev sandelig ikke skuffet, idet vi blev øjen- og ørenvidne til en række udfordringer til det gode orkester. Først 2 minutters rondeau af Purcell, der fortsatte umiddelbart over i et stykke af Purcell bearbejdet af Benjamin Britten. Efter pausen fortsatte vi med Rondo, som vi hørte først i aftenens program, men denne gang med en præsentation af orkestrets instrumenter efter tur: Træblæsere, strygere, messingblæsere og slagtøj sluttende med, at alle instrumenter mødtes i en gigantisk fugasats.
Så var der varmet op til aftenens afslutning: Ravels Bolero. Den starter med, at der spilles sart og solistisk med trommeslageren som fast rytmeskaber til en forrygende afslutning med hele orkesterpaletten for fuld udblæsning.
   
Den nye chefdirigent for Aalborg Symfoniorkester, Rumon Gamba, er på trods af navnet  ægte britte. En ikke helt almindelig én. Han starter aftenens koncert med sin egen koncertintroduktion, hvor han fortæller om aftenens program og solist. Han knytter ind imellem små personlige historier, så som beretningen om, da han for første gang i London overværede Bolero. Musiklæreren ønskede, at Rumon skulle tælle det antal slag, trommeslageren kunne nå på de 15 minutter, med det resultat, at han var så optaget af at tælle, at han helt glemte musikken. Men det fik han lejlighed til i aften, og hans dirigeren af Bolero var en oplevelse. I starten næsten stillestående og urørlig men efterhånden, som lyden steg, voksede hans bevægelser og kulminerede til slut med et engagement, der må lignes med Vesuv i udbrud. Her har Aalborg virkelig fået en mand, der får det bedste frem i orkestret, og hans relationer til publikum er enestående. Hans begejstring og glæde for musikken og orkestret smitter af på publikum.
Nu mangler vi blot, at bestyrelsen for symfoniorkestret vælger fungerende musikchef Jan Kvistborg til musikchef. Så vil vi have en duo, der kan føre orkester og publikum frem til enestående oplevelser, der vil samle folk fra hele Europa i Musikkens Hus.