Nytårsaften på Orionvej

2012-01-01T00:00:00+00:001. januar 2012|Kaj og familien|
Vi holder altid nytårsaften hjemme på Orionvej, idet vi har byens bedste mulighed for at se raketter fra Skagen via Læsø til Sæby med Frederikshavn lige foran os.
Inger og Jes deltager altid. Lilly anretter et lækkert måltid bestående af foie gras, kogt torsk, ost og æblekage. Dertil nyder vi diverse flotte vine. I år en fantastisk Tokay Pinot Gris Reserve Personelle 1990 fra Trimbach, en hjembragt Le Roc des Anges 1903 fra Côtes du Roussilon, der kunne klare osten. En Passion blanche fra Bernard Magrez var skabt til torsken.
Som velkomst fik vi noget så sjældent som en mousserende Riesling fra Mosel, der ligefrem smagte af Mosel. Dertil Champagne til fyrværkeriet, der i år var helt fantastisk i det flotte vejr. En fin afslutning på året og en dejlig start på 2012.