Sangaften i officersforeningen på Flådestationen

2012-03-28T00:00:00+00:0028. marts 2012|Kaj og familien|
Man havde fået den gode idé at invitere sangkoret Bælsene fra Strandby, der hovedsageligt består af modne fiskere suppleret af intellektuelle kapaciteter som dirigent Ulrich Wadman, pianist Thorkild Vejen, skoleleder Hans Henrik Frey m.v.
Arrangementet var velbesøgt, og der var en fin fællessang, idet officererne i stor udstrækning kunne teksten til de glade sømandssange, der ofte har piger med i teksten.
Men Bælsene kunne en spændende variant nemlig Shanties, som er gamle matrossange, hvor man ved at synge sangene opildnede hinanden til at løfte i takt. Vi oplevede det sidste år i Stavanger under Tall Ships Race, hvor der hver aften var Shanties fra et udvalg af sejlskibe. En stor oplevelse.
Ovenpå den megen sang var der opstået behov for lidt mad og vine. Det havde min gode ven Hans Smidth Andersen forestået. Han har nemlig investeret i Ingstrup Mejeri og er nu i gang med at realisere mine gamle idéer om, at der skal satses på at skabe værditilvækst ved at udvikle produkter, der bygger på sundhed, miljø, kvalitet, etik og æstetik.
Mejerist Søren Hansen havde dækket op med oste fra Ingstrup Mejeri, og det var lige noget, der passede selskabet, der ryddede bordet.