Operatur til Essen og Duisburg

2012-05-20T00:00:00+00:0020. maj 2012|Kaj og familien|
Med Johanne, Jens, Ulla og Johan som organisatorer, holdt vi forlænget Kristi Himmelfartsferie med det gamle operahold med ca. 30 deltagere til Tyskland.
   
   
 
Vores superchauffør Kim + fru Lene kørte med sædvanlig stabilitet til Gelsenkirchen, hvor vi opslog lejr på Intercity hotellet. Herfra udgik alle vores togter, der første formiddag bestod i tur til Zeche Zollverein, der er Ruhrs ”Eifeltårn”. Mange af bygningerne står, som de så ud, den dag de sidste minearbejdere forlod skakten i 1986. Hele området er optaget på Unescos liste over Verdenskulturarv. Meget spændende at se centrum af tysk jernproduktion, der forsynede krigsmaskineriet.

Vi spiste frokost i Kokeriet og jeg fik en ægte minearbejderplatte. Jeg var ikke mere sulten den dag! Om aftenen var der mulighed for at se ”Phaedra” i Duisburg, og vi så ”La Traviata” af Verdi, opført i Musikteatret i Essen, der for øvrigt er tegnet af Alto.
Næste formiddag besøgte vi ”Villa Hügel” – industrifamilien Krupps repræsentative bolig fra 1873 til 1945. I dag er der et spændende museum om Krupp koncernens udvikling og familiens skæbne. På trods af eller som følge af ufattelig rigdom, levede alle generationerne ulykkeligt med dårlige ægteskaber. Det kæmpestore hus havde dårligt varmesystem, så de var ved at dø af kulde, selv om der var 2-300 tjenestefolk.
   
Vi oplevede til gengæld en spændende opera ”La Bohéme” af Puccini. Handlingen foregår i stor udstrækning i et lille værtshus i Paris, men her var vi i Duisburg, hvor også sidste aftens forestilling ”Barberen i Sevilla” foregik. En meget speciel opsætning, hvor aktørerne var udklædt som insekter. Det gav en speciel bieffekt.
Hjemturen foregik smertefrit uden stau, men vi oplevede en kø på 25 km den modsatte vej ved Elben i Hamburg. De nåede ikke alle sammen eftermiddagskaffen. Vi indtog på en rasteplads røgvarer forarbejdet af Ruth og Lavst Borup, der imidlertid var blevet forhindret i at deltage på turen, men vi nød pølserne m.v. Kl. 21 kunne Kim svinge ind på holdepladsen, og vi kunne hilse af med kys og kram og glæde os til gensynet næste år, hvor vi håber Ulla, Johan, Johanne og Jens vil gentage den flotte tradition og føre os til opera i en europæisk storby.