Ubetalelig aften i Aalborg: AaB slog FCM med 3 – 0

2012-08-17T00:00:00+00:0017. august 2012|Kaj og familien|
Min gamle ven Lynge Jacobsen, der udover at være sportsdirektør i AaB, nu er altmulig direktør, var i ugens løb ude med en snak om, at det, at arbejde med ½ baby hold af talenter, var en hel speiciel oplevelse. F.eks. ville Lynge gerne opleve en aften, hvor banen var grøn som et golftæppe, publikum i stemning, sol med 23 graders varme, rund bold, støvlerne nypudset, medvind m.v., så ville eksempelvis Lucas Andersen folde sig ud som en verdensstjerne.
Den situation indtraf fredag aften. Alt var lagt til rette, og for første gang i mange år, ville Lilly gerne med til fodbold i Aalborg. Og vi blev ikke skuffet. De unge talenter spillede ind imellem fantastisk med positionsspil, der er hurtigere end det, Barcelona præsterer. Lucas Andersen, Kasper Kusk og Nicklas Helenius scorede 3 mål, men hvis man absolut i sejrens glæder skal brokke sig, må det være, at de mindst skulle have scoret det dobbelte. Dem må vi have til gode, idet jeg har fået lov til at køre ud og se kampen mod FC København, og hvis vejret bliver lovende, er jeg sikker på, at Lilly tager med!