Executive seminar om Kina

2019-01-17T11:55:17+00:0024. oktober 2012|Ledelse og kommunikation|
Center for industriel produktion ved Aalborg Universitet havde inviteret til seminar om ledelse af F&U i Kina med ledende forsker og virksomhedskonsulent Max von Zedtwitz, der viste sig at være født i Schweiz, men havde tilbragt de sidste 15 år i Shanghai.

Han holdt et meget spændende oplæg om ledelse af F&U i Kina og ledede senere på dagen diverse gruppearbejder. Morten Holst Bøgh, Manager for Globalising of Technology, fortalte om Grundfos’ erfaringer fra Ungarn og Kina. Et uhyre sobert indlæg, der også fortalte om de mange og store vanskeligheder med kulturforskelle m.v. I løbet af dagen blev flg. emner drøftet:

  • Hvor stor en succes har disse F&U etableringer været?
  • Hvorfor har vi endnu ikke set store teknologiske gennembrud, der kommer fra Kina?
  • Hvor bekymrede bør vi være med hensyn til høj medarbejderomsætning i relation til vores innovationsprocesser i Kina?
  • Hvad med faren for at få stjålet teknologi?
  • Hvad er de reelle omkostninger ved at drive F&U i Kina?
  • Når omkostningerne stiger, hvad er så fordelene ved at være i Kina?