Arsenal-Fulham på Emirates Stadium

2012-11-10T00:00:00+00:0010. november 2012|Kaj og familien|
Lilly foreslog, at jeg skulle tage til fodboldkamp mod, at hun blev på hotellet og fik en omgang afternoontea. Så jeg drog af sted med the underground til Arsenal, hvor jeg sammen med 60.093 tilskuere så Arsenal spille 3-3 mod Fulham. Arsenal var foran 2-0 og 3-2 men Fulham udlignede til 3-3. I kampens overtid fik Arsenal et straffespark, der blev brændt til stor skuffelse for de mange fans.
Emirates Stadium var meget imponerende. Det blev indviet i juli 2006. Det kneb selvfølgelig med finansieringen, så Emirates Airline gik ind med 390 mio pund. Deraf ejerforholdet og navnet.