Royal Festival Hall, London

2012-11-08T00:00:00+00:008. november 2012|Kaj og familien|
Den flotte koncertsal bygget i 1951 var en fin ramme for 3.000 tilskuere, der overværede en velgørenhedskoncert til støtte for hjemløse i London. Det store symfoniorkester var besat med musikere fra konservatorier, der var næsten færdige til at springe ud på markedet (rising stars).
Dirigenten Toby Purser var ekspert i at få disse mange unge mennesker til at spille sammen og svinge sammen med et kæmpekor. De to solister var i verdensklasse. Violinisten Tasmin Little tryllede på violinen og Julian Lloyd Webber på cello.
Koncerten varede 2½ time og var en stor oplevelse ikke mindst på grund af den fremragende akustik. Jeg har aldrig hørt violin og cello med så rene toner.
Det bliver spændende om Musikkens Hus i Aalborg kommer på sammen niveau. Stavanger har lige indviet nyt koncerthus til 1.2 milliard og det forlyder, at akustikken er i top.