Morten Albæk i Vild med Verden

2019-01-17T11:55:17+00:0025. februar 2013|Ledelse og kommunikation|

Så fik vi startet sæson 2013 i mit netværk Vild med Verden. Der er godt 100 ledere fra den offentlige og private sektor i Nordjylland – se program i højre spalte.

 

Mødet i dag foregik hos COWI i Aalborg i det nye Visionshus. Fine lokaler med en hyggelig kantine, hvor min gamle ven fra Frederikshavn, Dan, er chefkok. Dagen startede med, at medlemmerne præsenterede sig, og jeg gennemgik årets program.

 

Morten Albæk, kommunikationsdirektør ved Vestas, overtog derefter podiet og holdt et foredrag om, hvordan man skaber den meningsfulde organisation. Det lykkedes ham at gøre det på en time, hvorefter der var stor spørgelyst.

 

Morten er søn af min gamle, nu afdøde ven, Ole Albæk, og har arvet faderens veltalenhed men moderens udseende. Det blev en meget spændende formiddag, der givet har givet anledning til stor fortællerlyst i de små hjem. Morten har flere slagnumre på programmet og vil sikkert være i stand til at klare mange foredrag de kommende år, samtidigt med, at der forestår lidt af et job hos Vestas. Det bliver spændende at følge ham.