Galleri Munken ved Løkken

2013-03-23T00:00:00+00:0023. marts 2013|Kaj og familien|

Da jeg tilbage fra 1984 til 1989 arbejdede en del som konsulent med Spar Nord, var et af trækdyrene Torben Reese. Vi arbejdede med Service Management i et kæmpeprojekt med 1.500 medarbejdere. Torben var uhyre kreativ og forlod banken men tog HR direktøren Inge Møller med sig. Hun fortsatte dog imed at arbejde i banken. Jeg mistede kontakten med ham, men har siden 2006 haft Inge med i mit netværk Vild med Verden.

 

Nu har hun meldt sig ud og er flygtet hjem til , hvor Torben har været ildsjæl i skabelsen af et kreativt center med galleri (ejet af Jane og Aksel), restaurant, udstillingslokaler, musikrum, hvor der i sommerens løb er store koncerter, såvel jazz som klassisk.

 

Der er mængde af foredrag. Man kan bl.a. lære om arveloven ved at deltage i en whiskysmagning. Der findes en hel park med skulpturer. Bl.a. en 18 tons sten af norsk fjeld og mange andre interessante emner. Der er sågar en vinmark, hvor der i 2010 blev produceret 2.100 flasker drikkelig rødvin (Rondo druen m.fl.). Vintage 2012 blev en fiasko i lighed med andre vingårde i Danmark.

 

Af en eller anden grund har vi aldrig besøgt Munken, men da vi efter besøget i Rødhus var kaffetørstige, var det nærliggende at køre til Løkken, hvor det var dejligt at møde Inge i topform og se de spændende aktiviteter. Og så fik vi oven i købet en dejlig kop kaffe med et passende stykke hjemmebagt lagkage. Vi ses snart igen.