August som lockouttet feriebarn

2013-04-12T00:00:00+00:0012. april 2013|Kaj og familien|
Vi er i den heldige situation, at KL og DLF slås om ledelsesretten på skolerne, og det har medført, at vi har August som lockoutbarn, medens Marie går til en times daglig undervisning og tilbringer dermed tiden derhjemme på Østerbro. 
Vi udnytter situationen til at give August indsigt i det egentlige liv, så i går var han med mig i Aalborg til møde med ENG arkitekterne Gitte og Tinna, der var unikke til at snakke med ham, men de ser også godt ud.
Efter fælles middag fortsatte vi til Aaalborghallen til operagallakoncerrt, som han oplevede som en stor succes.
I dag har vi været i Skagen og oplevet fiskefrikadellerne på Skagen Fiskerestaurant, hvor ejeren Jesper Winther bidrog til den gode smag.
Den fortsatte herhjemme, hvor August frembragte bondesalat, som Bourgogne bønderne får den til lunch (de spiser varm mad kl. 12.00) med efterfølgende and à la August leveret fra Viggo i Ravnshøj, og det var sagen. 
Han afsluttede med en jordbærdessert, der smagte perfekt. Vinene var en oplevelse i sig selv. Først en Gigondas 2006, der var på forsiden af Decanter, men som jeg havde i vinkælderen leveret i sin tid af Peter Graae og derefter en Gevrey Chambertin Champeaux 1. cru 2006 fra Duroché, der var perfekt til anden.
Det bliver spændende, hvad vores Masterchef kok finder på i morgen.