Knud Erik Nielsen i Vild med Verden

2019-01-17T11:55:16+00:0030. april 2013|Ledelse og kommunikation|
I april måned havde vi i netværket Vild med Verden fornøjelsen af at møde Knud Erik Nielsen, tidligere ØK, Foss Electric, adm. dir. i Magneto/Bosch, adm.dir. i Tørsleff & Co. Nu seniorforsker ved CAMS, CBS.
Han fortalte om sit liv i udlandet, hvor han først og fremmest havde beskæftiget sig med salg i Sydamerika og Afrika. Det var meget interessant at høre om salg i Brasilien, hvor han for øvrigt omtalte Rio, som et af verdens kønneste steder. Men også oprettelsen af en fabrik i Uganda (2 år) i samspil med de lokale for ikke at tale om livet i Mexico.
Knud Erik er nok prototypen på det venlige og rare menneske, og det er efter hans mening første betingelse for succes med fremmede, nemlig at man er venlig og imødekommende over for deres kultur, som han for øvrigt definerede som vaner.
Det var en stor oplevelse at møde en rigtig gentleman.