Operatur til Stockholm

2013-05-12T00:00:00+00:0012. maj 2013|Kaj og familien|
Vi har i mange år været på en årlig operatur med ca. 30 frederikshavnere m.v. Altid i bus med Kim ved rattet. Han er en institution i sig selv. Forstår at lukke munden på damerne, når det er nødvendigt, men kan også give dem et nap i bagen, når de trænger til lidt opmuntring.
I år gik turen til Stockholm. Startende med Stena Line i Frederikshavn onsdag den 8. maj kl. 08.00. Det hele arrangeret og organiseret af Johanne, Jens, Ulla og Johan. Ved ankomsten til Gøteborg var der øsende regnvejr, men det holdt hurtigt op, og resten af dagene var der nærmest sommervejr. Ved ankomsten til Stockholm var der fællesspisning på en italiensk restaurant, og alle gik mætte og veltilpas i seng.
   
Kr. Himmelfartsdag startede med rundvisning på Stadshuset (rådhuset), der er taget i brug midsommeraftenen 1923 og tegnet af den berømte arkitekt Ragnar Østberg. Vores fremragende unge, skønne, dygtige og meget charmerende guide kunne mange historier om arkitekten og bygningen, der på mange måder er en perle. Der er brugt ca. 8 millioner teglsten. Det 106 meter høje tårn ses som et flot vartegn over byen. Der arbejder ca. 200 politikere og tjenestemænd. Vi besigtigede de mange sale, hvoraf kan nævnes Den Blå Hallen, der slet ikke er blå men meget smuk med teglstenene, hvor Nobelfestens 1.300 gæster samles og bespises hvert år den 10. december.
Der er for øvrigt et kæmpeorgel med 10.000 piber og 135 stemmer – Skandinaviens største.
Efter Nobel middagen i Den Blå Hal vandrer gæsterne op af trappen til Den Gyldne Sal, hvor der danses. Udsmykningen består af 18.6 millioner mosaikstykker af glas og guld. Et imponerende syn. De politiske møder finder sted i Rådssalen, hvor det 19 meter høje tag er inspireret af motiver fra Vikingetiden.
Derudover findes bl.a. De Hundrede Valv, der udgør grunden for det 106 meter høje tårn. Prinsens Galleri, Ovalen og Salen Tre Kronor var imponerende rum. I det hele taget var vi ganske opstemt over det flotte hus og glædede os til at skulle spise svensk husmandskost i rådhuskælderen, men på trods af, at Johan havde ordrebekræftelse, var der lukket.
Vi overlevede trods alt og var klar til første opera ”Trubaduren” af Verdi. I lighed med mange andre operaer er handlingen et spørgsmål om kærlighed og had, moral og dobbeltmoral, krig og fred m.v. Trubaduren afsluttes med, at flere af deltagerne dør enten ved kniv eller gift, men her i Stockholm havde instruktøren trods alt gjort det relativt skånsomst i modsætning til engang, vi var i Århus, hvor blodet flød i stride strømme, og flere af publikummerne var ved at besvime. Vi overlevede og havde en spændende forestilling i den flotte opera.
Næste dag var til fri disposition. Vi vandrede hele dagen, bl.a. i Gamle Staden og beundrede de mange store bygninger, der var forskønnet af udsprungne træer. Så vidt er vi ikke kommet her i Frederikshavn endnu, men det kommer nok i morgen!
Om aftenen måtte vi klare os selv med spisningen. Vi var blevet anbefalet en relativ ny restaurant, Jonas, hvor ejeren i 2009 vandt sølvmedalje i Bocuse d’Ôr (Uofficielt verdensmesterskab for kokke). Vi valgte dagens 3 retters menu og som den perfekte kombination en Gruner Veltliner fra Østrig og en Barolo 2008, der havde en passende alder. En flot aften.
   
   
Så vi var i fin form til lørdagens besøg på Drottningholm Slott, der siden 1981 har været kongefamiliens helårsbolig. De har jo også kongeslottet inde ved Gamle Stan og Haga Slot, hvor Kronprinsesse Victoria residerer. Ifølge det svenske Se og Hør skulle det nu være ret sikkert, at hun skal overtage tronen, men lad os nu se. Drottningholm Slot stod færdigt i 1665 i barok stil og blev i 1991 optaget på Unescos liste over verdensbygninger.
   
Efter besigtigelsen kørte Kim os tilbage til Operaen i Stockholm, hvor vi så Benjamin Brittens ”Peter Grimes”, der i al grusomhed fortæller om en fattig fiskers liv. Han bliver udsat for sigtelse for mord på en læredreng. Sladderen går i det lille samfund. Han bliver udstødt, men bliver dog frikendt ved retten for overlagt mord på grund af mangel på beviser. Han får en ny læredreng, der er stum og retarderet. Det ender selvfølgeligt også galt. Drengen falder ned i en kløft og dør, og Peter Grimes bliver jaget ud på havet, hvor han begår selvmord ved at bore hul i bunden af jollen. En ganske sørgelig historie om ondskaben i det lille samfund.
Appetitten var nok lidt ødelagt, men en vellykket fællesspisning skabte nyt liv, så vi var alle klar til afgang søndag morgen, hvor vi på køreturen til Gøteborg holdt pause i Vadstena for at se det berømte benediktinerkloster – et af Nordens største valfartssteder. Sædvanen tro havde Ruth Thingbak og Lavst Borup medtaget spekemat, som vi indtog ved slottet i strålende vejr. Alle mand sov godt (heldigvis ikke Kim) indtil vi nåede Stena Line i Gøteborg og var hjemme kl. 22.00 efter en strålende tur.
Desværre vil Johanne, Jens, Ulla og Johan ikke mere stå for arrangementet, da de mener, der skal yngre kræfter til. Heldigvis har Kim meddelt, at han gerne hjælper til med organiseringen af hotel og kørsel, men han har ikke forstand på operaer, som han mener er skabt af tykke fordrukne mænd og skrigende kvindfolk.