Cordon Bleu du Saint Esprit soirée på Mortens Kro i Aalborg

2019-01-16T14:25:58+00:003. november 2013|Kaj og vin|

Årets store fest blev indledt i bus til Aabybro Mejeri, hvor mejeriejer Niels Henrik og Alice Lindhardt fremviste deres spændende virksomhed, der fremstiller smør, ost, energirigtig is, bryllupskager og meget mere. Niels Henrik fortalte en række historier om livet som mejeriejer, og vi fik da også skatkammeret at se med den flotte bilpark. Ind imellem blev der tid til Jens Peter Skovs madpakker med tilhørende vin ad libitum. I år oven i købet et glas cava til busturen.

 

Efter den meget vellykkede udflugt var vi godt mætte og trætte men nåede lige ½ time på øjet, inden vi indtog Utzon Center. Adm. direktør Anni Walther havde taget den lange tur fra Australien, som hun have besøgt sammen med Mary og Frederik, for at tage imod os, og hun fortalte om centeret.

 

Derefter tog komtur Karl Otto Schmidt over og foretog sammen med Jack og Dennis udnævnelsen af ordensriddere. Hele selskabet blev herefter kørt i bus til Mortens Kro.

Morten havde stærkt sponsoreret af Möet & Chandon serveret nordjyske mundgodter, Limfjordsøsters, økologisk ørred fra Thy og Limfjordsmuslinger på Utzon center.

 

Det fortsatte på kroen med saltet, letrøget kammusling på miniature pizza bund med rødbede creme og rødbede blade. Så var vi klar til det store måltid, der bestod af:

 

Læsø jomfruhummersuppe med stykker af blomkål, blomkålspure, blomkålsflager, ristede jomfruhummerhaler, dild og tørret tomat. Hertil 2010 Newton red label chardonnay, Napa County, Californien.

 

Pocheret frisk Vesterhavs slethvar, serveret med mousse af jordskokker, cremet sauce nage, persilleolie, knivmusling, blå kartoffel og grønne blade. 2012 Cape Mentelle sauvignon, semillion blanc, Margaret River, Australien.

 

Perlehønebryst fyldt med årstidens svampe fra skoven, serveret på toast med sprødt skind og legeret svampestuvning, portvinsgele og stegt gåselever, flager af efterårs trøffel. 2011 Cloudy Bay, Pinot Noir, Marlborough, New Zealand.

 

Mundrenser. Frossen Singapore gin slinger.

 

Nordjysk rådyr ryg, vendt i trompet svampe, serveret med kvæde pure, vildt glace. Friteret brisselromanesco kål og glacerede tyttebær. 2009 Numathia, Bodega Numanthia, Toro, Spanien.

 

Kirsebærmarengs, hyldebær sorbet og kirsebær-iscreme samt hvid chokolade iscreme med rom, tørret pære, pære pocheret i cider, krystaliseret chokolade, sprød pære, flager af hvid chokolade. Lun kirsebærsouffle med cointreau. Möet & Chandon, grand vintage 2004, rosé.

 

Kaffe brazil santos stempel/Nespresso/løv organic the med udvalg af hjemmelavet sødt (chokolade trøffel-småkager samt skumfidus). Hennessy XO/Baileys, øl og vand.

 

Det var en fin dag afsluttende med en helt overdådig middag – helt i komturens ånd!