Musik & Fis med Jette Torp og Finn Nørbygaard

2013-11-15T00:00:00+00:0015. november 2013|Kaj og familien|

1.550 festklædte nordjyder, hvoraf halvdelen havde nydt den store buffet i Arena Nord, var mødt op for at høre og se Jette og Finns road show. Det var 20 år siden, de sidst havde optrådt med et lignende show, og det blev ganske vellykket med kæmpestort bifald fra det veloplagte publikum.

 

Hun gennemførte en linie med at synge kendte evergreens, medens han bidrog til underholdningen med vitser og sjove figurer. De blev dygtigt bakket op af et seks mands orkester, der var som skabt til anledningen anført af Klaus Wunderhits Pilgaard.

 

 

Vi var inviteret af Spar Nord, der serverede en fremragende middag i Spar Nord lounge leveret af Møllehuset. Vi drak chardonnay og tempranillo fra Raimat til flg. menu:

 

  • Lyssejroulade, teriaki laks på wasabi grøntsager og små salater
  • Variation af rosastegt kalvefilet. Braiseret oksebov med sauce duxelles, pastinakflan, glaserede rødbeder, friteret perlebyg og kartoffeltilbehør
  • Mocca/skovbær ”tiramisu” med kompot af abrikoser, kirsebær og svesker