“Venner af Tordenskjold” på udflugt til Hals Skanse og Hals Marineforening

2014-05-08T00:00:00+00:008. maj 2014|Kaj og familien|

Årets udflugt med “Venner af Tordenskjold” gik til Hals Skanse, hvor der var rundvisning og fortælling om Skansens historie. Vi blev modtaget i Hals Marineforenings fine lokaler og med optræk til regn, skyndte vi os ud til Skansen, som vi indtog uden besvær. Men i løbet af få minutter startede regnen og drev os tilbage til den lune marinestue, hvor vi fik en flot gennemgang af de mange krigshandlinger lige fra jernalderen til 1945. Man vil naturligvis gerne have Skansen restaureret, men den foreliggende plan vil koste 35 mio., så det har lange udsigter.

Kl. 11.30 blev der serveret en super lækker frokost med diverse sild, rødspættefiletter, leverpostej, pålæg, ost, mørbrad, ribbensteg og masser af rødkål. Således velforsynet drog vi videre til aftenens koncert i Aalborg, mens resten af selskabet fortrak til Frederikshavn.