Jyske Aas – møde i Flauenskjold med aktører

2019-01-17T11:55:14+00:0019. november 2014|Ledelse og kommunikation|

Etableringen af et oplevelsesbælte i Østvendsyssel er nu ved at tage form. Der er antaget et totalrådgiverteam af flg. firmaer: CUBO Arkitekter, Schønherr, Bysted og Niras, der præsenterede det vindende oplæg til projekt Jyske Aas på et møde for aktørerne på Flauenskjold Vandrerhjem, der i gamle dage var Flauenskjold Kro.

 

Der var mødt ca. 60 aktører, der hørte om projektet og stillede mange spørgsmål. Efter kaffen holdt Lars Enevold Pedersen, der er direktør for Visit Nordjylland, et indlæg om projektets relationer til den øvrige turisme. Jeg har gode relationer til Lars, da jeg var censor for ham til hans cand. merc. eksamen.

 

Borgmester Mikael Klitgaard besteg derefter podiet og fortalte om Brønderslev kommunes syn på projektet, der var meget positiv. Endelig var Ove Thomsen og Hans Jørgen Melvej på talerstolen og fortælle om det videre forløb. De to herrer har været trækdyr i flere år på projektet og nu ser det ud til, at de kommer i mål.

 

Vi er fire andre medlemmer af styregruppen, der bidrager så godt vi kan, men det er biting i forhold til Hans Jørgen og Ove. Kl. 22.00 var der afslutning på en vellykket aften, hvor der herskede en positiv ånd.