Professor om sundhedsvæsen i Kajs netværk Vild med Verden

2019-01-17T11:55:14+00:0014. november 2014|Ledelse og kommunikation|

Professor Janne Seemann, AAU var dagen foredragsholder i Vild med Verden. Mødet foregik hos Nordjyske Bank, Hjørring, hvor Jens Chr. Kringelholt bød os velkommen i de nyrestaurerede lokaler.

 

Jeg har kendt Janne, siden hun læste til HA og senere cand. merc. og allerede dengang var det en pige med egne meninger og skarp tunge, så hun indgik altid i større debatter. I dagens anledning havde hun forberedt et indlæg om sundhedsvæsenet, hvor jeg havde stillet spørgsmålet: Hvad er meningen med sundhedsvæsenet?

 

Det kunne naturligvis ikke besvares entydigt, men hun tog udgangspunkt i at skabe sammenhæng for patienten, som påstås at være den største udfordring for det danske sundhedsvæsen. Hun kom ind på:

  • Samarbejdet på tværs af kommunerne, sygehuse og praksislæger
  • Kroniske koordineringsproblemer
  • Over- og underorganisering
  • Succeskriterier for tværgående samarbejde
  • Behovet for nye styringslogikker
  • Ledelse på tværs af grænser, og
  • Hvorfor er det danske sundhedsvæsen ikke eksploderet?

Mange flere problematikker kunne nævnes, men hun forstod at inddrage deltagerne i processen, så formiddagen forsvandt som dug for solen, selv om der var indlagt to frugtpauser.

 

Tak til Janne for en fremragende formiddag, og tak til Jens Chr. for fint arrangement.