Julefest i Officersklubben, Flådestationen

2014-12-10T00:00:00+00:0010. december 2014|Kaj og familien|

Via mit medlemsskab som Ven af Tordenskjold er vi hvert år til julefest på Flådestationen, der følger traditionen ganske nøjagtigt. Vi starter i baren. Præcis kl. 18.00 åbnes dørene til det lækre julebord, der starter med sild, rødspætter, tarteletter m.v. Derefter det store grønkålsorgie med flæsk, and, oksekød, skinke m.v. afsluttende med ris à la mande med kirsebærsovs. Alt efter behov og lyst, kan der vælges vand, øl, brændevin, hvidvin og rødvin.

 

Så bliver vi fordelt ved små borde i officersmessen med kaffe og cognac. Imens forbereder julemanden det store julelotteri, hvor vi ved tilmeldingen til festen køber et antal numre. Der er mange præmier fordelt på 8 runder, så der er en god chance for gevinst. Vi har nu aldrig været rigtig heldige, men vandt dog i år 2 små pyntefigurer til juletræet.