Familieudflugt

2015-08-03T00:00:00+00:003. august 2015|Kaj og familien|

Vores årlige familieudflugt havde tilslutning af 38 medlemmer, der forventningsfulde mødte op hos Gitte og Thomas på gården Krattrup i Understed/Sæby. Her blev vi modtaget med brunch og derefter gennet op i en transportvogn trukket af en splinterny kæmpetraktor (New Holland).

 

I gamle dage kunne vi foretage en traditionel markvandring, men nu ejer man 3 ejendomme + en spejderhytte, kæmpe minkfarme, svinestalde og kostalde m.v. En fantastisk udvikling, der må have krævet blod, sved og tårer.

 

Turen blev fordøjet med en sandwich, inden vi kørte mod vest til Sdr. Hestvang i Understed, hvor Betina og Ole tog imod os. De ejer også 3 ejendomme, men heldigvis havde Thomas taget traktoren med, så han transporterede os rundt til herlighederne for ikke at tale om turen gennem skoven, der var en oplevelse. Kæmpe minkhaller, moderne kostald og svinestalde m.v. – en fantastisk proces på blot 20 år.

 

Det hele afsluttedes med udendørs grill i den flotte have. Måltidet bestod bl.a. af dyrekød, vildsvin og oksesteg med alt i grøntsager og tilhørende vine. Der er sandelig krummer i familien! Stor tak fra os.